Sådan tager du et skærmbillede på din iPad

Dette lille tip falder nok i kategorien af tips som mange kender. Men hvis man ikke kan det i forvejen, så er det et af de tips som vil hjælpe i mange forskellige situationer. 

Man kan tage billeder af alt hvad der er på ens iPad's skærm, når man får brug for det. Det er en nem måde at gemme udsnit af hjemmesider, indhold fra apps eller måske ens seneste rekord i Candy Crush så man kan blære sig overfor vennerne. 

Så nemt tager man et billede af skærmen.

Så nemt tager man et billede af skærmen.

Sådan tager du et skærmbillede på en iPad med knapperne

Trin 1: Find knapperne Hjem og Tænd/Sluk. Hjem knappen er placeret direkte under iPad'ens skærm og er den eneste knap på fronten af din iPad. Tænd/Sluk knappen er placeret på toppen af din iPad i højre side.

Trin 2: På samme tid trykker du på både Hjem og Tænd/Sluk imens at det du vil fange er på skærmen. Hvis du har gjort det rigtigt vil skærmen blinke kortvarigt og du vil høre en kliklyd.

Trin 3: Din iPad vil automatisk gemme dit skærmbillede i kamerarullen i appen Fotos.