Nyt iOS og gamle apps

Apple har frigivet iOS 11 og givet os alle en lidt anderledes brugerflade, nye funktioner og et mere moderne styresystem. Det er dog ikke uden omkostninger for brugerne. 

App Store har en stor andel gamle apps som ikke er blevet opdateret i mange år. Nogle af udviklerne er stoppet med at vedligeholde deres apps, fordi de har mistet interessen. Andre har lukket deres firmaer eller er blevet opkøbt. 

Tilbage i 2013, da Apple frigav iOS 7, gik de fra 32 bit til 64 bit apps. For brugeren var dette ikke noget man bemærkede, men det var et stort skift for udviklere af apps. De skulle opdatere deres app til den nye arkitektur og i nogle tilfælde lave deres apps helt om fra bunden. Det var langt fra alle udviklere som gjorde dette.

Nu hvor iOS 11 er blevet frigivet, så er det slut med understøttelse af de gamle 32 bit apps. De kan slet ikke starte på iOS 11 og man vil blive mødt med denne besked når man prøver at starte en gammel app.

 

FullSizeRender.jpg

Hvad kan man gøre? 

Hvis du endnu ikke har opdateret din iPad eller iPhone til iOS 11, så kan du tjekke om du har nogle gamle 32 bit apps installeret. 

Følg denne guide for at tjekke om du har gamle apps, som ikke virker på iOS 11: 

1. Gå ind i “Indstillinger” 

FullSizeRender.jpg

2. Gå ind i “Generelt” 

FullSizeRender.jpg

3. Gå ind i “Om” 

FullSizeRender.jpg

4. Tryk på “Apps” 

FullSizeRender.jpg

5. Hvis listen er tom, så er alle dine apps klar til iOS 11.  

FullSizeRender.jpg

Hvis du allerede har opdateret, så er der ikke rigtig noget at stille op. Du kan håbe at udvikleren opdaterer sin app. Det eneste alternativ er at søge efter en lignende app fra en anden udvikler som kan erstatte den gamle. 

Hvad gør jeg hvis en app er 32 bit og jeg har brug for den? 

Desværre er der ikke så meget du kan gøre. Du kan vælge at ignorere opdateringen til iOS og beholde den version af iOS du allerede har installeret.

Hvilke iPhones og iPads kan opdateres til iOS 11?

Som med de tidligere versioner af iOS, så er det ikke alle gamle enheder som kan få den nyeste udgave af iOS. Her kan du se hvilke versioner af iPhones og iPads som kan opdateres til iOS 11: 

iPhones

  • iPhone X
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone 8
  • iPhone 7 Plus
  • iPhone 7
  • iPhone 6s Plus
  • iPhone 6s
  • iPhone 6 Plus
  • iPhone 6
  • iPhone SE
  • iPhone 5s

iPads

  • 12,9” iPad Pro 2. generation
  • 12,9” iPad Pro 1. generation
  • 10,5” iPad Pro
  • 9,7” iPad Pro
  • iPad Air 2
  • iPad Air
  • iPad 5. Generation (2017 modellen) 
  • iPad mini 4
  • iPad mini 3
  • iPad mini 2

iPod Touch

  • iPad touch 6. generation